Varde Midtby
VardeGarden områdefornyelse i Varde midtby.
Projektet omfatter et større område i Varde midtby, som består af
mindre hotel, kunsthave med pavillon bygning og produktionskøkken, krostue restaurant og bodeområde og skal ses i sammenhæng med byfornyelsesprojektet som et samlet projekt for området der understøtter hinanden, herunder også Varde kultur loopet.
Byggeriet i VardeGarden området er nyopførte bygninger dels i
genbrugs byggematerialer del i nye byggematerialer.
I projekter har bæredygtighed og Cirkulær økonomi været et stort
emne i forbindelse med anvendelse af gamle byggematerialer.
For dele af bygningsdelen er følgende bæredygtige og cirkulære
løsninger valgt:
Bygningen skal ved senere nedtagning være let at skille igen.
Der må ikke anvendes problematiske stoffer i byggematerialerne.
Der genanvendes brugte mursten i facader.
Der anvendes genbrugstræ.
Der etableres anlæg for genanvendelse af tagvand til toiletskyl samt
udvendige vandhaner.
Pavillon i Kunsthaven:
Ny kileformet bygning i tæt visuel forbindelse med kunsthaven, der
tager hensyn til og opføres i passende afstand til det gamle bøgetræ.
Bygningen indeholder restaurant og selskabslokaler og opføres i lette materialer fortrinsvis glas- og træ- facader i lyse naturtræsfarver.
Taget er med kobberdækning, der vil give bygningen eksklusivt
karakter. Der er foroven i den del som er højere end den eksisterende bygning og lidt ned af tagfladen regnet med ovenlys, som belyser den bagerste del af rummene i pavillonen med strejf lys fra syd.
Orangeriet:
Kræmmerboderne opbygges i isolerede konstruktioner, så der er
mulighed for god anvendelse året rundt.
Boderne overdækkes med glas med taghældning i lette konstruktioner med bevoksning se inspirationsbilleder.
Væggene omkring udføres med isolerede hulmure i gl. genbrugsteglsten. Gulvet med isolering og genbrugsteglsten
både ude og inde.
Facade med gammel port og gamle jernvinduer
Brogade 3 hotellet:
Et nytopført byhus med udnyttet tagetage og private gårdhaver. Bygningen er opføres traditionel i stil og harmoni med den øvrige bebyggelse i Brogade.
Taget med røde vingetegl og facader med pudset overflade i afstemt farve. Vinduer udføres med enkelt glas og kitfals og koblede rammer. Facade døren er dobbelt fyldingsdør. Gårdhaverne hegnes med mure i gl. genbrugstegl.
Bygherre:
Renovera A/S, Poul Erik Bech & Michael Bech
Arkitekt:
GJ Arkitekter
År:
2016-2021
Omfang:
Nybygning
Byggesum:
40.000.000 excl. moms