Jugendhuset Varde

Bygningen er opført i begyndelsen af 1900 tallet som bolig. Efterfølgende har der været indrettet lejligheder. I 1992 blev bygningen erhvervet af Varde Museum og indrettet ved en gennemgribende restaurering indv. og udv. til udstillingslokaler for bl.a. Frellos værker.

Renoveringen er sket med stor omhu og respekt for husets oprindelige arkitektur og genskaber bygningens fornemme detaljer. At restaurere denne historiske bygning er en helt særlig genre inden for arkitekturen. Denne historiske bygning rummer en række iboende fortællinger, der ofte er en vigtig del af bevaringsværdien.

Således forsøger vi med materialer, overflader og øvrig aptering at underordne os bygningernes historiske struktur og karakter og på den måde er byggeriets ånd den egentlige ledetråd for restaureringsarbejdet.

 

Bygherre:
Museet for Varde by og omegn

Arkitekt:
GJ Arkitekter

År:
1994

Omfang:
390 m2 ombygning & renovering

Byggesum:
3.390.000 kr.