Tjæreborg fritidscenter

Placering af caféarealet er skabt med udgangspunkt i
de ønsker, der er fremkommet i programmet. Minihallen vendes og der bygges et nyt cafeområde, hvor
man inddrager en del af den eksisterende bygning
således, at cafeområdet får forbindelse mellem den
eksisterende hal og den nye minihal.
For at skabe de bedst mulige lysforhold etableres en
grøn atriumgård mellem cafeområdet og det nye
depot. Fra vindfanget er der forbindelse til både den
nye foyer samt fitnesscentret – således kan fitnesscentret bruges uden, at der er adgang til resten af centret.
Arkitekturen er holdt enkel og stram og med et enkelt
og robust materialevalg og er tænkt som en åben
bygningsstruktur, med høj grad af gennemsigtighed
og flydende overgange mellem
ude- og inderum. Bygningen er på en gang åben og
attraktiv at nærme sig udefra og samtidig indbydende
med lyse højloftede rum, som er attraktive at opholde
sig i.