Lykkegårdsskolen

Med den forestående udvidelse af Lykkegårdskolen`s fysiske rammer tilføres skolen en række nye spændende funktioner og rumligheder, som i tæt samspil med de eksisterende faciliteter tilgodeser et bredt favnende, spændende og inkluderende læringsmiljø.
Projektets udgangspunkt har været at udformning og disponering af Lykkegårdskolens nye fysiske rammer skal understøtte skolens
læringsmiljø og skabe samhørighed mellem skolens almene spor, specialskolen og personalets faglige miljøer.
Lykkegårdskolen repræsenterer et miljø, der ikke blot er en skole for bydelens børn og unge, men også stedet som vil blive benyttet
på forskellig vis udover normal skoletid. Et på mange måder attraktivt læringssted, som vil blive benyttet bredt – en invitation til faglig og social læring.
Der er i planlægning af skolen integreret viden om læringsmiljøer,
herunder bl.a. hvordan børn og unge lærer bedst. Det gode læringsmiljø handler om at have det godt med alle sine sanser. Når børn og
unge trives er de mere motiveret for læring.
I de fysiske rammer er det kommet til udtryk i bearbejdningen af
både bygninger og uderum, der inviterer til at blive brugt i mange
forskellige lærings- og aktivitetssammenhænge.
Forslagets primære intention, er at skabe rammerne og rumligheden, der sikrer at den nye Lykkegårdskole bliver til Den sammenhængende skole.
Etablering af den sammenhængende skole skal ikke ske på bekostning af de kvaliteter som stedet repræsentere i dag, men derimod
ske i samspil med den eksisterende klyngebebyggelse og uderum.